Færøerne

Færøerne (på færøsk Føroyar) betyder fåreøerne. Sandsynligvis navngivet af de formodentlige første beboere de - irske munke, der levede som eneboere.

Øerne er en gruppe på 18 øer af vulkansk oprindelse i den nordlige del af Atlanterhavet mellem Skotland, Island og Norge.

Den første bosættelse på øerne fandt sted, da irske munke slog sig ned omkring år 625, men øernes egentlige befolkning stammer fra vikinger, som bosatte sig på øerne i tiden efter år 800. I dag er alle øerne beboet, bortset fra Lítla Dímun.

Færøernes befolkning er færinger, og befolkningstallet er knapt 50.000, hvoraf ca. 17.000 bor i hovedstaden Thorshavn. Færingerne taler det vestnordiske sprog færøsk, som stammer fra det gamle norske sprog, norrønt, og som er det mindste af de germanske sprog. Det er også et af tre mindste sprog i Europa. Dansk er desuden officielt sprog.

Færøerne er en delvis selvstyrende del af Danmark ifølge en lov om hjemmestyre fra 1948 og udøver det parlamentariske selvstyre i et af verdens ældste parlamenter, Lagtinget. Øerne vælger 2 repræsentanter til det danske Folketing, og de har valgt at stå uden for EU. Administrativt er øerne opdelt i 6 sysler og 34 kommuner.

Øernes klima er præget af deres beliggenhed i Golfstrømmen, som medvirker til at give milde vintre og kølige somre. Skydannelser omkring de høje fjelde og tåge er hyppigt forekommende. Øerne er i hovedsagen græsbevoksede med en udbredt forekomst af vilde blomster, og egentlige træer er ikke en del af den oprindelige natur. Fuglelivet er præget af havfuglene, som i stort tal yngler på i fjeldene og på fjeldsiderne. Dyrelivet iøvrigt omfatter gråsæl og mindre hvalarter i de kystnære område samt dyr, som er indvandret eller indført sammen med befolkningen af øerner.

Fiskeri er hovederhverv på øerne, fåreavl der frem til 1800 tallet var hovederhverv, har nu stort set ingen kommerciel betydning, omend det stadigvæk har stor kulturel og social betydning. Fangst af flokke af grindehvaler, som sker i fjorde på øerne, er en særlig færøsk specialitet. Se artiklen grindedrab (færøsk: Grindadráp).

Geografi
Færøerne

Styreform
Færøerne har udstrakt hjemmestyre i rigsfællesskab med Danmark, men er ikke medlem af EU. Rigsfællesskab med Danmark siden 1380, hjemmestyre siden 1948.anske kongerige. Landet har sin egen
Flaget blev hejst første gang i 1919. Det var halvofficielt fra 1931 og
blev først i 1948 fastsat officielt. Flaget er tegnet af to færøske studenter, med Islands flag som forbillede. Rødt og blåt er Færøernes traditionelle farver.
Korset skal vise tilknytningen til Norden og fælles kristendom; hvidt står for havets skum og den rene, lyse himmel.
Flaget kan benyttes over alt i Danmark uden særlig tilladelse.

Religion
Kristendommen spiller en vigtig rolle i den færøske kultur, og mere end 80 procent af befolkningen hører til den evangelisk-lutherske folkekirke. Den næststørste gruppe, omkring 10 procent, tilhører Brødremenigheden.
Folkekirken på Færøerne er evangelisk-luthersk og udgør siden 1990
et af den danske folkekirkes tolv stifter og er samtidig ét provsti. Stiftet er delt i 13 præstegæld (pastorater) med 20 præster og der findes ialt 60 sognekirker. Dansk var officielt kirkesprog fra Reformationen frem til 1939; siden da er Bibelen, salmebog og ritualer kommet på færøsk.

Fiskeri og fiskeindustri
Fiskeri og fiskeindustri er de bærende erhverv og stort set alle andre
erhverv på Færøerne kan ses som afledt af disse. Skibsværfter og fremstilling af fiskeredskaber er de vigtigste brancher, selv om der har været gjort mange forsøg på at etablere andre småindustrier. Det lille hjemmemarked, afstandene til eventuelle eksportkunder samt forholdet til EU har sat snævre grænser for mulighederne. Set over en længere periode, er det mest iøjnefaldende træk ved erhvervsudviklingen, landbrugets tilbagegang. Landbruget beskæftigede i 1845 68 pct. af befolkningen, men under 1 pct. i 1990´erne, hvor langt størstedelen af færingerne er i handels- og servicesektoren. Beskæftigelsen i selve fiskeriet er faldende og udgør i 199